Trænger badeværelset til en opfriskning, men er du ikke meget for at kaste dig over den omstændelige proces med udskiftning af alle fliserne? Maling kan være løsningen.
Maling af fliser på badeværelset er en løsning, mange ikke kender til. Er badeværelsesfliserne slidte, eller har fliserne ikke den ønskede farve, antager de fleste, at en udskiftning er den eneste mulighed for at give rummet nyt liv.
Men det er heldigvis langt fra sandheden. Det er nemlig dyrt og omstændeligt at skifte fliser, og i mange tilfælde kan du få et flot resultat ved “bare” at male. Og fordelene er mange – vi har samlet dem alle sammen herunder.
Fordele ved maling af fliser
Inden vi kaster os ud i de mange fordele, der følger med maling af fliser på badeværelset, vil vi gerne slå et slag for, at du får professionel hjælp til opgaven. Der skal nemlig ikke anvendes almindelig maling, men derimod epoxy og/eller polyuretan – produkter der kan være svære at håndtere uden erfaring.
Med det på plads kan vi kigge på fordelene. Der er nemlig mange – blandt andet:
Billigere end udskiftning
En af de største fordele ved at male fliserne på badeværelset frem for at skifte dem er, at det er langt billigere. Det skyldes naturligvis processen, der ikke er nær så omstændelig.
Skal fliserne skiftes, skal de nuværende fjernes. Derefter kan det være nødvendigt at sikre væggene mod fugt, og efterfølgende skal der sættes nye fliser op. Det tager i sagens natur længere tid, og dermed bliver håndværkerregningen dyrere – og det samme gælder for materialerne, da der også skal investeres i nye fliser.
Kan gøres på kort tid
Selvom maling af fliser foregår med specialmaling, så er det stadig en opgave, der kan udføres relativt hurtigt. Der skal dækkes af, fliserne skal slibes og eventuelt repareres og så kan malerarbejdet gå i gang.
Det betyder, at du ikke skal undvære dit badeværelse i flere dage, mens renoveringen står på. Som regel kan du bruge brusekabinen og gulvet igen allerede et døgn efter, at det sidste lag maling er påført.
Både væg- og gulvfliser kan males
Har du fliser på både vægge og gulv, er det muligt at male dem alle sammen på én gang. Dermed kan du give badeværelset den helt store omgang, og efter endt resultat vil du stå med et badeværelse, der er så godt som nyt.
Og det er naturligvis ikke kun fliserne, der kan males. Trænger væggene omkring fliserne også til en omgang, kan det klares i samme ombæring.
Få professionel hjælp til maling af fliser
Som nævnt anbefaler vi ikke, at du selv går i gang med at male fliserne på dit badeværelse. Det kræver et godt kendskab til materialerne og ikke mindst professionelt håndelag at styre sprøjtepistol og malerrulle, så du undgår helligdage.
Hos MalerKanonen vil vi hellere end gerne hjælpe dig, og det er gratis og uforpligtende at kontakte os for en snak og et tilbud.